Du interneres af tyskerne, og en ny regering dannes

Du sender en besked fra Høvelte til den tyske ambassadør i København, hvori du i kraftige vendinger fordømmer det tyske angreb, som du benævner "forbryderisk". Du meddeler, at regeringen vil offentliggøre erklæringen indenlands såvel som udenlands. Kort tid efter ankommer et kompagni tyske soldater til Høvelte med ordre om at internere både dig og regeringstoppen. Kongen får lov at vende tilbage til Amalienborg. Tyskerne har reelt afsat dig som statsminister, og du er nu fængslet og i tysk militær varetægt.

De første uger efter 9. april bliver kaotiske i Danmark. Den tyske ambassadør von Renthe-Fink indleder forhandlinger med kongen, Folketinget og visse af regeringsmedlemmerne om dannelsen af en ny regering. Mange af dine ministerkolleger var stærkt utilfredse med din stejle holdning, som de fandt uforsvarlig, og de beskylder dig for at være hovedansvarlig for Københavns bombning. Den 23. april lykkes det at danne en ny dansk regering, der vil påtage sig samarbejdet med besættelsesmagten. Regeringen består af repræsentanter for de fire partier Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre og De Konservative og får tidligere udenrigsminister Erik Scavenius som stats- og udenrigsminister. Derudover optages der også repræsentanter for erhvervslivet.

Danmarks besættelsestidsforløb kommer herefter til at minde om det, der rent faktisk fandt sted. Dog med den forskel, at 9. april krævede mange civile ofre i København, og at det danske samarbejde med besættelsesmagten blev lidt mere omfattende og aktivt. Det skyldes dels, at tyskerne forventede betydelig imødekommenhed på grund af det kaotiske politiske forløb 9. april, og dels at Scavenius' mere aktivistiske samarbejdskurs nu begyndte allerede i april 1940 og ikke først i juli 1940, som det skete i virkeligheden.

Samarbejdspolitikken fastholdes frem til sommeren 1943, hvor regeringen tvinges til at træde tilbage af modstandsbevægelsen og en række folkelige demonstrationer. Det lykkes dog for et departementschefstyre at holde administrationen nogenlunde på danske hænder krigen ud.

Stauning bliver sammen med de ledende ministre fra 9. april sat i husarrest af tyskerne, hvor han dør allerede i 1941. Alligevel bliver han genstand for voldsomme diskussioner efter krigens afslutning i 1945. Senere tiders historikere mener, at du som Stauning havde ansvaret for de mange civile ofre den 9. april 1940, og at du var meget tæt på at kaste Danmark i armene på et nazistisk styre. Din popularitet som Stauning er dog stor både under og efter besættelsen. En "stauningnål" til kraven bliver i 1941 symbolet for passiv modstand mod besættelsesmagten. Efter befrielsen rejses et monument i København med en buste af dig og inskriptionen: "Stauning – den danske Eg stod fast, da Resten af Landet bøjede sig for Stormen".