En demokratisk baseret samlingsregering

Du valgte, at det rigtige skridt måtte være en samlingsregering af de fire store demokratiske partier, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og De Konservative. De borgerlige partier går med i regeringen mod, at den hidtidige regering offentligt erklærer, at den har ansvaret for beslutningerne truffet frem til og med den 9. april 1940. Forude venter nu en svær tid for Danmark, men i det mindste står de demokratiske partier i udgangspunktet samlet.

Hvad der videre sker, kan du læse om i historiebøgerne. Du valgte nemlig stort set ligesådan, som politikerne gjorde i samtiden. Forskellen var at du valgte at skyde tropper frem mod grænsen d. 8. april om aftenen og at du kæmpede lidt længere om morgenen d. 9. april. Dine valg betød, at der var flere faldne soldater på både dansk og tysk side, men det fik ikke nogen indflydelse på det overordnede besættelsesforløb. Dog skammede danskerne sig i eftertiden knapt så meget over hærens indsats 9. april 1940.