Kongen erklærer dig inhabil og afsætter dig som statsminister!

Kl.

Da du på mødet i bunkeren slår i bordet og erklærer, at København må forsvares til det sidste, bliver der et øjeblik helt stille i lokalet. Derefter bryder helvede løs, og alle råber i munden på hinanden. Mange forsøger at få dig til at skifte holdning, men det nægter du. Kongen kalder dig direkte for "en gal hund", og det får udenrigsminister Munch til at udtale, at efter hans mening har kongen fuldstændig ret. Han peger på, at han som udenrigsminister er nr. 2 i statsrådsrækkefølgen og derfor midlertidigt skal overtage regeringsansvaret, hvis statsministeren er indisponeret.

Efter din afsættelse som statsminister lykkedes det i aprildagene 1940 at omdanne regeringen til en samlingsregering bestående af de fire store demokratiske partier, Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og Det Radikale Venstre. Socialdemokraten Vilhelm Buhl bliver statsminister, og Erik Scavenius, som var udenrigsminister under Første Verdenskrig, bliver ny udenrigsminister, da man forventer, at han vil kunne skabe tillid hos tyskerne. Samlingsregeringen accepterer det tyske krav om en afvikling af den danske hær og flåde som følge af den hårde modstand 9. april og indleder en samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.

Danmarks besættelsestidsforløb kommer herefter til at minde om det, der rent faktisk skete, med den forskel at det danske samarbejde med besættelsesmagten kommer til at være mere omfattende og aktivt. Det skyldes dels, at tyskerne forventer imødekommenhed på grund af den militære modstand og det kaotiske politiske forløb den 9. april, og dels at Scavenius' mere aktivistiske samarbejdskurs nu begynder allerede i april 1940 og ikke først i juli 1940, som det skete i virkeligheden.

Stauning døde i husarrest allerede i efterået 1941, men blev efter krigen en stærkt omdiskuteret person. Nogle priste hans modstandsvilje den 9. april, mens andre mente, at han var skyld i bombardementet af København, og at det var korrekt at afsætte ham, da han ønskede at kæmpe til sidste mand. På den yderste højrefløj voksede der dog i løbet af 1960'erne en Stauningkult frem, og i rockerkredse blev det ligeledes i 1990'erne populært med brysttatoveringer af en vikinge-Stauning med inskriptionen: "Death before Dishonor!".