Kl.
Der er indløbet foruroligende meldinger hele dagen om tyske troppebevægelser. Krigsskibe er afsejlet fra de tyske Østersøhavne, og et større antal tyske tropper står nu syd for den danske grænse. Alle er enige om, at tyskerne forbereder en aktion mod det skandinaviske område, men ingen ved præcis, hvad hensigten er. Måske er det kun Norge, der er målet. Måske vil dansk område også blive inddraget. Under alle omstændigheder må Danmark nu beslutte, hvilke forholdsregler der skal træffes.
Holdningen hos mødets deltagere er ikke entydig. Ingen ved med sikkerhed, om Danmark bliver involveret. Selv hvis vi gør, kan det være, der kun er tale om tysk brug af danske farvande. De øvrige ministre ønsker, at vi for enhver pris skal undgå at provokere til et tysk angreb, som vi alligevel vil være chanceløse overfor. Oppositionspartierne er ikke helt enige.
Vi må se tiden an. Vigtigst er det, at vi intet gør, der kan provokere tyskerne eller give dem en undskyldning for at gå til angreb. Har Tyskland allerede besluttet sig for et angreb, er der alligevel intet, vi kan gøre, og militære tiltag vil derfor kun forøge den fare, landet står i.
Yderligere militære tiltag kan være meget skadelige. Hæren og flåden har ordre til at reagere på neutralitetskrænkelser, og tropperne er sat i alarmberedskab. Men tanken om, at et angreb kan slås tilbage, er både illusorisk og direkte farlig.
Forsvaret for rigets sikkerhed er regeringens ansvar. Mit parti og jeg har ikke en viden om militærets anbefalinger, der gør os i stand til at rådgive regeringen, men vi forventer, at regeringen har truffet, og vil træffe, de nødvendige forholdsregler til sikring af landet og dets befolkning. Vil det ikke være på sin plads at indkalde de seneste fem årgange af værnepligtige?
På mit partis vegne må jeg på det kraftigste fraråde mobilisering af vore styrker. Tyskerne vil kunne opfatte det som en provokation.
Aarhus Universitet
Jens Chr. Skous Vej 5
8000 Aarhus C