Danmark – den tyske lydstat

Trods rådgivernes mange advarsler sender du et imødekommende svar på de tyske samarbejdsforslag, som bliver godt modtaget i Berlin. I Danmark er der dog stor utilfredshed. Flere ledende socialdemokratiske politikere trækker sig tilbage i protest, og oppositionspartierne er i oprør. Det kommer til demonstrationer i flere danske byer, og tyske soldater må træde til i Odense for at sikre roen. 7 danske bliver skudt ved opstande allerede 13. april. Et stort antal danske menige soldater og officerer deserterer, da de hører om det militære samarbejde.

Efter de urolige aprildage står du i spidsen for en kraftigt reduceret regering. Et tysk administrativt system er ved at blive etableret, som skal fungere parallelt med det danske, og den danske hær er nu reelt lagt ind i en tysk kommandostruktur, selvom man udadtil bevarer illusionen om, at Danmark stadig er neutralt og kun skal forsvare eget territorium.

Da Tyskland besejrer Frankrig i sommeren 1940, falder der lidt ro på den indenrigspolitiske situation i Danmark. Regeringen står dog meget svagt på grund af fortsatte tyske krav om udvidet samarbejde og tysk indflydelse på dansk politik. Da Tyskland angriber Rusland i juni 1941, tvinges Danmark til at sende en brigade med regulære danske tropper til østfronten. At Danmark nu så klart står på Tysklands side i krigen, kan regeringen imidlertid ikke overleve. Der vedtages et mistillidsvotum i Folketinget, som indtil da har ladet regeringen overleve, af frygt for hvad der ville komme i stedet.

Som svar forlanger Tyskland, at der konstrueres en ny regering med deltagelse af det danske nazistparti. Lederen af det danske nazistparti Frits Clausen bliver ny statsminister i august 1941 i en regering bestående af nazister og repræsentanter for andre nazistvenlige grupper. Herudover indtræder ledende medlemmer af fagbevægelsen i regeringen, ligesom der også indtræder embedsmænd og repræsentanter for dansk erhvervsliv. Frits Clausen erklærer landet i undtagelsestilstand og sender Folketinget hjem. Kong Christian 10. får lov at blive på Amalienborg, men må ikke udtale sig offentligt og må ikke forlade slottet. Stauning bliver sat i husarrest.

Frits Clausens styre kommer til at vare besættelsestiden ud. Den spirende danske modstandsbevægelse opbygger fra 1943 et stort netværk, men oplever flere tilbageslag og er flere gange tæt på at blive optrevlet af Gestapo og dansk politi, som arbejder sammen. Store demonstrationer og strejker går over landet i sommeren 1943. Dansk politi går hårdt imod alle optræk til uro og skyder uden varsel på de demonstrerende. I 1943 oprettes der også en dansk eksilregering i London, hvor blandt andre den konservative John Christmas Møller indtræder sammen med socialdemokraterne Hans Hedtoft og H.C. Hansen.

Stauning dør allerede i slutningen af 1941, men efter krigen bliver de øvrige ministre fra besættelsens første år anklaget ved en særlig domstol, og de fleste dømmes lange fængelsesstraffe for landsforræderi. Den sidste bliver imidlertid benådet i 1955. Flere af ministrene fra Frits Clausens regering bliver dødsdømt og henrettet, mens Frits Clausen selv begår selvmord den 3. maj 1945.

I alt faldt 2.000 danske soldater ved østfronten, og de civile ofre i forbindelse med optøjer og uroligheder i Danmark skal også tælles i tusinder.