Marineministeriet d. 9. april kl. 9.00. Ud over dig er udenrigsministeren og forsvarsministeren samt topembedsmænd fra udenrigsministeriet til stede.

Du gav ordre til, at kampene måtte fortsættes af hensyn til dansk ære og Danmarks omdømme i udlandet. Allerede efter en lille times tid står det dog klart, at situationen er håbløs. General Prior meddeler, at flere gardere ved Amalienborg er faldet, og udenrigsminister Munch fortæller, at den tyske ambassadør von Renthe-Fink igen har fortalt ham at fortsatte kampe vil være vanvid, og at København vil blive bombet. Kl. 7 gav du derfor ordre til, at alle kampe skulle indstilles.

I udenrigsministeriet overvejer du nu sammen med dine ministerkolleger, hvorledes man skal svare på den tyske henvendelse, som er overrakt tidligere. Ifølge henvendelsen lover Tyskland, at Danmark kan bevare sin selvstændighed, men at Tyskland vil overtage ansvaret for den militære beskyttelse af landet. Men hvad betyder det? Og hvorledes skal man nu svare tyskerne?

Nogle mener, man bør protestere kraftigt over for det overgreb, Danmark er udsat for, mens andre mener, man nu må lægge op til et samarbejde med tyskerne for at sikre Danmark de bedst mulige vilkår under besættelsen. I det hele taget er der stor usikkerhed om, hvad tyskerne mener, der nu skal ske. En positiv henvendelse kan måske opklare dette og give Danmark indflydelse. Udenrigsminister Munch anbefaler derimod, at man giver et henholdende svar, der prøver at holde tyskerne fast på løftet om dansk selvstændighed.