Møde i beskyttelsesrum under det danske militærhovedkvarter Kastellet i København kl. 15.00 d. 9. april. Til stede er regeringstoppen, hærledelsen og kongen.

Tidligt om morgenen den 9. april valgte du, at regeringen skulle forblive i København og bede om militærhjælp fra Storbritannien og Sverige. Samtidig etableredes der en kommandocentral i et beskyttelsesrum nær det militære hovedkvarter Kastellet.

Telegrammer gik af sted til London og Stockholm kl. 6.30, men inden der indløb svar, indledte tyskerne et bombardement af København kl. 11.00 for at tvinge regeringen til overgivelse. Der meldes om sammenstyrtede huse og brand flere steder i byen. Det skønnes, at mere end hundrede mennesker er omkommet i terrorbombardementet.

Kl. 14 indløber der telegrafisk svar fra London og Stockholm. Det engelske svar omtaler den heltemodige danske kamp mod overmagten, som hele verden følger med beundring. Desuden står der, at den strategiske situation på den skandinaviske krigsskueplads ikke åbner mulighed for allierede støtteaktioner hverken i den nuværende situation eller i nær fremtid, men at Danmark kan påregne de allieredes ubetingede moralske opbakning. Det svenske svar udtrykker stor sorg over den ulykke, der er påfaldet Danmark, ved at stormagternes krig har ramt det nordiske broderfolk. Alle svenske føler i dag med den danske befolkning, og man vil med glæde diskutere alle former for hjælp, som ikke kompromitterer den svenske neutralitet.

Der kommer således ingen international hjælp. Den øverstbefalende for de danske styrker, general Prior, fortæller, at der endnu kæmpes rundt omkring i landet, men at de danske hærenheder flere steder har måttet overgive sig. En tysk styrke ved Korsør er blevet liggende hele dagen uden tegn på bevægelse. Til gengæld er en anden tysk styrke landsat på Falster og i bevægelse mod København og forventes at nå byen ved aftentide.